Bliv Online Freelancer

– En guide i 10 steps til at blive digital freelancer

Du har allerede taget første skridt på vejen til at blive online freelancer. Tillykke! Måske er det friheden som freelancer, der tiltaler dig, hvor du er din egen chef. Måske er det den ekstra indtjening, du finder spændende. Måske du elsker at afprøve dig selv med nye udfordringer. Eller måske er det en helt fjerde grund.

Hvorom alting er, så er det en fantastisk spændende rejse at kaste sig ud i at blive freelancer. Uanset hvilken form for freelancearbejde, du har i tankerne. Denne side vil give dig 10 udførlige steps til at blive online freelancer. Dvs. freelanceopgaver, som kan klares digitalt med en computer som sit værktøj. En fordel ved digital freelance er den høje grad af fleksibilitet: Du kan arbejde, hvornår du vil, med hvad du vil, og gøre det hvor du vil. Det er fx en praktisk fordel, hvis du har et fuldtidsarbejde, der også skal passes.

Mange online freelancere vil ofte starte deres karriere med at arbejde om aftenen eller i weekenderne. Det kan du også sagtens gøre! Med vores guide til at blive freelancer bestemmer du selv, om det skal være et fuldtidsprojekt, et aftenprojekt eller et weekendprojekt – men vi må hellere advare dig: når først du har smagt den søde frugt ved at være freelancer, så er det svært at stoppe igen! Det er ufatteligt vanedannende, fordi det er så tilfredsstillende. At sende den første faktura afsted er noget for sig.

Det er imidlertid også klart, at tilværelsen som digital freelancer ikke kun er en dans på roser. Det består af hårdt arbejde og op- og nedture. Men med vedholdenhed og fokus på selvudvikling, så er det ikke umuligt at blive succesfuld og tjene flere penge, end du nogensinde har gjort på dit fuldtidsarbejde. Vejen dertil koster dog som regel nogle udeblivende betalinger fra dårlige kunder og andre uforudsete problemer. Det er en del af charmen!

Det er også klart, at der er nogle klassiske fejl, man kan begå som nystartet freelancer, eller nogle bestemte faldgruber man kan falde i. Vi anbefaler derfor, at du går de 10 skridt kronologisk og udførligt igennem. Det kan potentielt spare dig for mange penge! Og hvis du har nogle spørgsmål til processen, eller allerede har gjort dig dine egne erfaringer med tilværelsen som online freelancer, så skal du bruge kommentarfeltet nederst på siden – der kan også være meget værdifuld viden/hjælp at hente!

STEP 1

– Bliv “ekspert” i digital markedsføring

Mange vil blive afskrækket ved første skridt og tænke, at det både er svært og tidskrævende at blive ekspert i digital markedsføring. Og det er kun en bonus for dig! Det betyder nemlig, at konkurrencen ikke er så stor, som den potentielt kunne være. Den anden bonus er, at det heller ikke nødvendigvis skal være tidskrævende eller svært at blive ”ekspert” i online marketing.

Bemærk også, at vi har sat ”ekspert” i gåseøjne. Det har vi, fordi det ikke kræver en Ph.d. i Online Markedsføring (som pr skrivende stund heller ikke er en ting i Danmark) for at kunne sælge og udføre ekspertydelser. Du skal i og for sig blot vide en smule mere om det, som du tilbyder end dine kunder før end, at du med ro i sindet kan tage penge for dine ydelser.

Lad os tage et eksempel:

En tømrer laver et opslag, hvor han skriver, at han godt kunne tænke sig at få bedre rangeringer til sin hjemmeside på Google, så potentielle kunder i højere grad ville finde ham fremfor sine konkurrenter.

Du har lært én implementérbar ting om søgemaskineoptimering (altså en viden, du kan omsætte til handling), og derfor skriver du til ham, at du ved, at noget af det, der er effektivt for at få en hjemmeside til at rangere bedre på Google er at optimere hjemmesidens sidetitler. Du foreslår ham at lave bedre sidetitler til de 10 sider, der er på hjemmesiden til en pris på x antal kroner – sådan! Nu har du din første freelance-opgave, og det krævede kun, at du havde lært én brugbar ting om søgemaskineoptimering.

Men det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan du hurtigst muligt får brugbar viden om online markedsføring, som du kan tjene penge på at udføre for andre?

Der er mange måder at anskaffe sig ny viden på, men der er især én metode, som vi anbefaler, hvis du vil hurtigt i gang. Herunder lister vi et par metoder, du kan benytte – og så afslører vi den nemmeste vej til at blive ”ekspert-freelancer” i online marketing:

  • Bøger om digital markedsføring (husk, at du skal gå efter nyere bøger, hvis bogen er specifik og teknisk orienteret – fx omkring søgemaskineoptimering)
  • Podcast (tjek fx ”Marketing Brief Studerende – Online Marketing for Studerende”)
  • Virksomhedspraktik hos en ”digital virksomhed”
  • Google dig vejen frem til gode artikler og guides (det lyder simpelt, men er ikke nødvendigvis nogen nem proces)
  • Lav din egen affiliate hjemmeside (som denne) (lang proces, men du kommer omkring mange aspekter af online markedsføring og får håndgribelig erfaring (og hvis du er dygtig, kan den også tjene dig lidt ekstra lommepenge))

Vores ultimative favorit til hurtigt at blive ”ekspert” i digital markedsføring og komme i gang med at sælge freelance-ydelser:

  • Online kurser i online markedsføring (gerne med certifikater)

Online læring gennem digitale kurser er super smart, udbuddet bliver større og større, og det er effektivt! Der er ingen spildtid og transport, der er ingen begrænsninger i forhold til indlæringstempo (du kan tage det i nøjagtigt det tempo, du vil), og det er billigt (i nogle tilfælde sågar gratis)! Du kan lære, hvad du vil, når du vil, og hvor du vil. Desuden er underviserne oftest anerkendte eksperter inden for deres felt. Og i mange tilfælde kan du også få et certifikat som bevis for gennemførelse – det er godt, når du skal lande din første freelance-opgave.

Certifikater giver tillid. Tillid giver kunder.

Fordelen ved, at e-læring er fremtiden (og nutiden), er, at du allerede har en masse gode muligheder for at finde et online kursus, der passer dig. Der er gode muligheder både på dansk og engelsk. Og der er gode muligheder alt efter niveau og niche/interesse. Et par af dine valgmuligheder kunne være (vi fortæller dig vores favorit efter disse alternative muligheder, som vi vil anbefale dig, hvis du vil hurtigt og effektivt i gang med at være online freelancer):

  • Google Succes Online (gratis; bred introduktion til digital markedsføring med certifikat ved gennemførsel) (dansk/engelsk) (klik her for at se certifikat)
  • Google Academy for Ads (gratis; specifikke kurser primært i betalt annoncering med certifikat hvis bestået) (dansk/engelsk) (klik her for at se certifikat)
  • Treehouse (betalt; online kurser i kodning) (engelsk) (7-dages gratis prøve, herefter fra 25$/måned) (certifikat ved at bestå en ”Techdegree”)
  • Udemy (betalt; online kurser i næsten alt – bl.a. også ”Marketing”) (engelsk) (køb adgang til enkeltkurser og få certifikat ved gennemførsel) (det er også muligt at finde gratis kurser)
  • Coursera (betalt; denne platform har online kurser fra forskellige universiteter fra hele verden, og der er masser kurser i digital markedsføring – men det får man også lov at betale lidt mere for) (engelsk)

Det bedste sted for online kurser til hurtigt at blive freelancer i online marketing (og så på dansk!):

Vælg GoLearn, fordi du får ubegrænset adgang til kurser i digital markedsføring fra Danmarks førende specialister og eksperter til en fast lav pris. For kun 299 kr./måned får du lige nu adgang til mere end 30 dybdegående kurser.

Tænk på, at blot én bog om online markedsføring hurtigt koster mere end dette (fx koster Halfdann Timms bog Facebook Annoncering 795 kr. eller Thomas Rosenstands bog om søgemaskineoptimering, SEO-LEX, der koster 1.495 kr. – og begge disse forfattere er også undervisere på GoLearn!) Og for en lille merpris får du også certificering efter hvert kursus og mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviserne.

Hvis du gerne hurtigt vil blive online freelancer inden for digital markedsføring, så skal du vælge GoLearn, fordi du får adgang til alle de kurser, som der er kunder i Danmark, der efterspørger hjælp til. Det er effektivt og overskueligt – og når du har taget et kursus, så er du klar til at løse opgave inden for det emne. Og fordi der løbende kommer nye kurser til, vil du hver måned kunne udvide dine digitale kompetencer og sælge endnu flere ydelser (eller dyrere ydelser).

GoLearn finder du kurser i alle grene inden for online markedsføring – og uanset hvilken niche du vælger at blive online freelancer i, så kan du lære noget brugbart fra GoLearn: Du kan blive ekspert på betalt annoncering på bl.a. Facebook og Google AdWords. Du kan lære at lave godt indhold både gennem tekst og video. Du kan lære en masse om forskellige og salgbare grene af søgemaskineoptimering. Du kan lære at lave hjemmesider (flotte og professionelle, vel at mærke) uden at kunne kode. Du kan lære om konverteringsoptimering. Om automatisering af den digitale markedsføring. Eller blive SoMe-ekspert. Og der komme løbende mange flere ting til.

Uanset, hvilken form for online freelancer du vil ende med at være, så er du allerede et skridt foran dine konkurrenter ved at bruge GoLearn.

Det skal du gøre nu:

Gå ind på GoLearn (eller en af de andre læringsportaler) og begynd at stifte bekendtskab med de forskellige typer af online markedsføring. I næste skridt hjælper vi dig med at finde ud af, hvilke freelancer-ydelser du skal tilbyde.

STEP 2

– Vælg din Freelance-niche

Det er vigtigt, at du allerede nu har stiftet bekendtskab med nogle af de forskellige grene inden for online markedsføring. Hvis ikke du har gjort det endnu, så hop tilbage til Step 1 og find den kilde til viden, der passer dig bedst. Det er vigtigt, at du har kradset lidt i overfladen på de forskellige områder, fordi det er tid til at fokusere på at blive online freelancer nu. Og dit fokus starter med at du skal ligge dig fast på, hvilket område du vil lave freelance opgaver på.

Hvis du er glad for at skrive – og også har lidt flair for det – så kan du fx sælge tekstforfatning (og tekstforfatninger kommer i mange afskygninger til mange formål). Er du mere til teknik og design, så kan du overveje at lave hjemmesider i WordPress. Er du glad for at kigge på data, optimere og skabe målbare resultater, så kan du lave performance marketing, hvor du hjælper andre med deres annoncering på Facebook ELLER Google (nøjes med én til en start). Er du lidt mere tålmodigt anlagt, så kan det være, at du skal overveje at sælge søgemaskineoptimering.

Uanset, hvad du synes er spændende, hvilken type person du er, eller hvad du er god til, så er det vigtigt, at du NU bestemmer dig for ét fokusområde, du vil arbejde med. Der er gode indtjeningsmuligheder inden for alle grene af at være online freelancer. Du skal blot vælge den, som du vil satse på – og ikke mindst holde fast i det næste stykke tid. Lad vær’ med at skift mening om en uge!

Det skal du gøre nu:

Har du besluttet dig for, hvilken freelancer du vil være? Så er det på tide at komme i gang med Step 3, imens du bliver ved med at researche mere om det emne, du har valgt – gå gerne tilbage til Step 1 og find de steder, hvor du fx kan få certifikater på din freelance-niche.

STEP 3

– Opret dig på Freelance-portaler

Du har udpeget din niche, og du er nu klar til at få omsat din viden til praksis. En hurtig måde at komme i gang med at freelance på, er at oprette en profil på et eller flere af de freelance-portaler som findes på nettet. Disse online portaler er blandt andet meget populære fordi kunden (den som søger et arbejde udført) ikke binder sig til fx faste lønninger, som han eller hun ville gøre hvis personen skulle ansætte en ny medarbejder, og derfor er det blevet meget udbredt at benytte sig af online freelance-portaler. Det er nemt og bekvemt for både kunden og freelanceren. Du har måske allerede kendskab til et par af de portaler der findes (og der er mange!). Men hvilken freelance-portal skal du vælge?
Vi har i dette step samlet en håndfuld portaler og sammenlignet dem, så du kan danne dig et hurtigt og nemt overblik over hvordan de forskellige platforme adskiller sig fra hinanden. Afhængigt af hvilken niche du vil arbejde indenfor, skal du overveje om din service primært henvender sig til det danske segment, eller om du har mulighed for at arbejde på andre sprog fx engelsk eller tysk. Det er i øvrigt en af fordelene ved at være online freelancer. Du er som udgangspunkt ikke bundet til et sprog eller land. Har du fx bestemt dig for at arbejde freelance som programmør, kan du i princippet servicere hele verden hjemme fra dit private kontor. Det samme gør sig gældende for tekstforfatning, hvor du fx kan arbejde som oversætter af tekstindhold på hjemmesider.

Der findes alternativer til portalerne og dem kigger vi nærmere på i step 6.

Danske online freelance-portaler

 

ALFABETO

ALFABETO henvender sig udelukkende til tekstforfattere. Du modtager 90% af opgavens pris. Platformen fungerer ved at en kunde sætter en opgave i udbud og herefter kan portalens freelancere byde ind på den. Når kunden har valgt dig, kan du og kunden kommunikere hvorefter du kan gå i gang med opgaven.
Send en ansøgning til ALFABETO, hvis du gerne vil arbejde som dansk online freelancer. Det er gratis at ansøge.

Obs. Det er et krav at du har CVR-nummer.

Worksome

Worksome tilbyder et bredere udvalg af services, og det er her du skal kigge, hvis din niche fx er online markedsføring, software-/appudvikling eller foto og video. Ved Worksome modtager du 96% af opgavens pris.  Det er gratis at ansøge. Hos Worksome har du mulighed for at få betaling som B-indkomst, og du behøver dermed ikke nødvendigvis at have et CVR-nummer.

Engelske online freelance-portaler

 

Upwork

Upwork tilbyder de ”normale” freelance-services såsom programmering, online markedsføring og tekstforfatning. Der hvor de adskiller sig lidt, er ved at udbyde særlige opgaver som fx 3D-tegning og udarbejdelse af juridiske dokumenter. Upwork adskiller sig også en lille smule på prisen, fordi du betaler mindre i provision jo flere opgaver du har udført. Du starter med at beholde 80% og når du har udført opgaver for over 10.000$, beholder du 95% af opgavens pris.

Upwork har forskellige værktøjer, som blandt andet er med til at sikre dokumentation form, at du udfører arbejdet. Det kan fx være en fordel, hvis du bliver betalt på timebasis, fordi din kunde har mulighed for at se, hvad du har lavet og hvordan opgaven er udført.

Fiverr

Her finder du de gængse freelance-services.
Fiverr har et ry for at være billigt. Deraf navnet Fiverr som hentyder til 5$, hvilket er den mindste pris en opgave på Fiverr kan koste. Det skal du dog ikke lade dig skræmme væk af. Du kan måske endda drage fordel af det, da du kan starte med at byde på de helt små opgaver, opbygge noget erfaring og derefter begynde at hæve dine priser i takt med, at du bliver bedre og får mere selvtillid inden for din niche. På Fiverr beholder du 80% af opgavens pris. Det er gratis at registrere sig som Freelancer på Fiverr.

STEP 4

– Begynd at lave Freelance-arbejde

Nu skulle du gerne have oprettet dig på en eller flere af de freelance-portaler, der matcher dine online services. Det betyder, at det hårde arbejde starter nu! Det er nu, at din profil (eller dit brand, om man vil) skal løbes i gang. Og det starter med at udføre din første succesfulde freelance-opgave. Måske har du allerede fået din første henvendelse eller taget kontakt til nogle, der søger hjælp inden for din freelance-niche. Hvis ikke, så fortvivl ej. Dette step er ikke nemt, og det er her, at fårene bliver adskilt fra bukkene.

Og du skal også forholde dig kræsent og kritisk! Det vender vi tilbage til.

De(n) første freelance-opgave(r), du løser, har stor betydning for din kommende succes, men det skal ikke bekymre dig alt for meget. I første omgang starter det med at få fingrene i den første konkrete opgaver, så du kan få skabt nogle resultater. Du skal i gang!

Og hvordan kommer man så i gang med freelance-arbejdet?

Første skridt er, at du indser, at arbejdet ikke kommer til dig. Du skal komme til det. Selvom du har oprettet dig på freelance-portalerne og måske lavet en udmærket profil, så hjælper det ikke at hvile på laurbærrene nu. Du skal opsøge kunderne og byde ind på deres opslag. Og du skal gøre dig umage. Du skal ikke bruge en standardskabelon, når du henvender dig til potentielle kunder, men sæt dig i stedet ind i deres behov og skræddersy din henvendelse specifikt til dem. Og det bedste trick til at adskille dig for konkurrenterne: Giv dem noget gratis værdi (et lille trick, en guide, eller noget tredje, der giver mening ift. din niche).

Og vigtigst af alt: Bliv ikke skuffet, hvis/når du ikke bliver valgt til opgaven. Det kan godt tage tid at finde den første kunde som online freelancer. Men når du når til at have en portefølje af tilfredse kunder, så bliver problemet ikke at finde nye kunder. Hæng i.

Husk dog at forholde dig kritisk, når du skal vælge, hvilke opgaver du vil byde ind på. I starten af din karriere som digital freelancer handler det ikke om at have en høj timeløn og tjene mange penge. Det handler om at levere gode resultater, så du får tilfredse kunder. Byd derfor ind på opgaver, som du ved, at du kan løse tilfredsstillende – det er også bedst for din selvtillid og -forståelse, som nystartet freelancer.

Men det er også meget bedre for din forretning. Faktisk, kan du som tommelfingerregel altid bestræbe dig på at levere lidt mere til dine kunder, end de regnede med. Kan du formå at gøre det, så kan du forvandle dine kunder til ambassadører for dig, som skaffer dig nye kunder i fremtiden, fordi de var så tilfredse med din service (og så kommer dine ambassadører selvfølgelig også tilbage til dig senere, når de får et nyt problem, du kan løse).

Det skal du gøre nu:

Fokusér på at få dine første kunder og skab gode resultatet. Har du svært ved at finde nogle at lave noget freelance-arbejde for? Så opsøg dit netværk og tilbyd nogle af dine ydelser gratis eller for et symbolsk beløb.

STEP 5

– Kompetencer, erfaringer & CV

Du har forhåbentlig løst en god portion freelance-opgaver nu. Du har haft nogle spændende cases. Nogle dårlige. Nogle, der tjente dig fornuftige penge. Og andre, hvor din timeløn endte med at blive helt i bund, før du kunne levere et godt resultat. Det er helt normalt! Men nu er det tid til at træde et skridt tilbage fra alt det udøvende arbejde og tage tid til refleksion.

Reflekter over hvilke kompetencer din tilværelse som online freelancer har givet dig. Og tænk over, hvilke kompetencer du kunne bruge i forhold til at styrke dine ydelser. Tænk over, hvordan dit CV ser ud nu – er det allerede tid til at få det fornyet med dine bedrifter (kurser, certifikater, resultater, kompetencer, kunder, etc.) som freelancer? Og så brug lige lidt tid på at opdatere dine freelance-profiler og din LinkedIn med de resultater du kommer frem til.

Men vigtigst af alt: Tag dig tid til at gøre status over dine erfaringer med freelance-tilværelsen. Hvilke opgaver er spændende og tilfredsstillende? Hvilke opgaver tjener du (gode) penge på? Er der en bestemt type kunder/virksomheder, som konstant volder dig besvær? Er det på tide at skrue op for dine priser? Skal du til at konstruere dine egne salgskanaler (i stedet for diverse freelance-portaler)? Har det bragt dig større livsglæde at være freelancer, eller er det tid til at stoppe og fokusere på noget andet?

Det er vigtigt, at du tvinger dig selv til at stoppe hverdagens endeløse gøremål i ny og næ og i stedet tager dig tid til at reflektere over din situation. Dét er måden til at blive en succesfuld online freelancer. Det er her, du tvinger dig til at udvikle dig; og lave strategier, der kan bringe dig fremad.

Det skal du gøre nu:

Refleksion hjælper som regel ikke meget, hvis der ikke bliver sat handling bag. Fokuser på de valg, du har truffet gennem dine overvejelser og begynd at implementere dem. Træt af en bestemt type opgaver? Lad være med at tage dem i fremtiden, selvom det kan virke angstprovokerende at sige nej til arbejde – det vil helt sikkert bringe dig fremad i det lange løb.

STEP 6

– Byg din egen portefølje/portal

Du har nu leveret dine første succesfulde freelance-opgaver, og du har sørget for at levere kvalitetsarbejde, så dine kunder er tilfredse. Dit næste skridt er at begynde at opbygge en form for portefølje, så du kan vise fremtidige potentielle kunder, at du er dygtig til det du laver og de derfor skal vælge dig. Det er altid godt med nogle konkrete eksempler, så dine mulige kunder nemmere kan se hvad du tidligere har lavet. Det hjælper dem i deres beslutning om hvorvidt de skal vælge dig. Din portefølje skal bruges som et værktøj til at få din freelance-karriere til at vokse. Det er derfor (ligesom med så meget andet) utroligt vigtigt at opbygge en stærk portefølje, hvor du kan vise dine tidligere projekter frem. Samtidig kan en portefølje være med til at motivere dig i dit freelance-arbejde, da du ved at have et sted du kan showcase dit arbejde, er med til at tvinge dig selv til altid at levere flot arbejde af en høj kvalitet. Det bør i hvert fald være sådan du skal tænke, da du hele tiden skal tænke på at udvide din portefølje. Det er altid sjovest at vise et stykke arbejde frem, som man selv er stolt af. Med tiden kan du blive mere selektiv i forhold til hvad du ønsker at vise frem, men til at starte med, bør du fokusere på at (over)levere kvalitet på dine projekter, så du har noget godt at vise frem.

Ud over at vise dit arbejde frem, skal du også overveje, om du kan få nogle gode udtalelser eller anbefalinger af dine tidligere kunder. Det er i øvrigt altid godt at bede om lige efter projektet er afleveret, og din kunde er tilfreds.

Du har flere forskellige muligheder, når du skal starte med at opbygge din portefølje. Vi gennemgår her et par af dem, og fremhæver samtidig de fordele og ulemper, der er ved de forskellige.

Portefølje på din(e) valgte freelance-portal(er)

Alle de større online freelance-portaler giver deres brugere mulighed for at fortælle om dem selv og fremvise portefølje, CV, erfaring og kompetencer. Det er altså oplagt at lave din portefølje direkte på den eller de portaler, hvor du er aktiv. Her har tidligere kunder også mulighed for at skrive anmeldelser og give stjerner. Det hjælper nye potentielle kunder til at se, om du er interessant som kandidat til deres næste projekt.

 

Fordele:

Det er nemt for dine potentielle kunder at danne sig et hurtigt overblik over hvem du er, og hvad du kan.

Du har mulighed for god eksponering, da der er mange besøgende på portalerne hver dag.

Du slipper for at have udgifter til hosting af hjemmeside.

Ulemper:

Hvis portalen du er på lukker deres side (fx ved konkurs), har du ikke længere adgang til din portefølje.

Du konkurrerer side om side med mange andre freelancere.

Portefølje på egen hjemmeside

Du må ikke lade dig skræmme af overskriften. Det er heldigvis blevet meget nemt og hurtigt at opsætte en hjemmeside. Du har mange forskellige muligheder men vi anbefaler WordPress, da det er nemt at komme i gang med og det kan udbygges, hvis man senere får nogle idéer til nye funktioner på siden. WordPress er et CMS (Content Management System) og det er vidt udbredt og brugt af mange millioner hjemmeside verden over. Der findes utallige guides til hvordan du kommer i gang med WordPress. Men hvis du vil være sikker på at få det hele med (og det vil du), så skal du tage et kig på GoLearns kursus, som viser dig, hvordan du opbygger og vedligeholder din helt egen WordPress-hjemmeside. Kurset gennemgår alt fra opsætning til strukturering og som bonus får du også en lektion i hvordan du søgemaskineoptimerer din hjemmeside. Det koster lidt at komme i gang, da du skal have hosting og evt. premium-plugins og -temaer, men det er småpenge. Husk på, at din portefølje er et meget vigtigt grundelement i din freelance-karriere. Vi anbefaler i øvrigt at holde sig til premium-temaer, da de er bedre kodet og dermed mere sikre og hurtigere rent teknisk.

Alternativt kan du hyre en anden freelancer til at lave siden for dig.

 

Fordele:

Du ejer selv din hjemmeside og alt dens indhold.

Du bestemmer selv design og udtryk.

Nemmere at skalere (fx med markedsføring).

 

Ulemper:

Lidt mere tidskrævende.

Små udgifter til hosting.

Det skal du gøre nu:

Nu skal du beslutte dig for, hvordan du vil opbygge din portefølje. Du behøver ikke at lægge dig fast på den ene eller den anden mulighed. Du kan fx kombinere de to og løbende opbygge din hjemmeside, når du har lidt tid på hænderne.

STEP 7

– CVR-nr. og fuldtidsjob

Når det kommer til at blive online freelancer vil du nok som minimum komme til at spekulere over, hvordan det foregår med CVR-nummer og fuldtidsjob (hvis du har sådan et) mindst to gange. Første gang inden du starter din karriere som freelancer og anden gang, når det hele begynder at køre derudaf.

Men hvorfor så først gemme det punkt til step 7?

Fordi det sjældent er det vigtigste i starten af vejen til at blive freelancer: For det første behøver du først et CVR-nummer, når du sælger for mere end 50.000 kr. om året. For det andet så burde din nuværende jobstatus heller ikke være til hinder for, at du kan lave lidt freelance-arbejde om aftenen eller i weekenderne. Men gør for en god ordens skyld alligevel lige din chef (hvis du har sådan en) opmærksom på, at det er en ting, du vil prøve af. Det er sjældent nogen dårlig ide at være åben omkring det. Især hvis du endelig vil tage springet og sige dit job op senere i processen for at blive fuldtids freelancer, da det ofte vil være en mulighed at kunne få sin gamle arbejdsplads som en fast kunde.

Men hvornår skal man så begynde at forholde sig til momsregistrering og fuldtidsjobbet?

Det skal du, når du har fået ”fingrene beskidte” som online freelancer. Du har gjort dig erfaringer med tilværelsen. Du har løst nogle forskelligartede opgaver. Og du har oplevet op- og nedgange. Her har du et mere reelt billede af, hvordan det er at være digitale freelancer på fuldtid.

Det er klart, at det er et krav, at du skal have et CVR-nr., hvis du omsætter (eller forventer at omsætte) for mere end 50.000 kr. om året. Men du kan også sagtens gøre dette langt før – så længe at du er klar til at forpligte dig mere til projektet. Der er nemlig en del formalia forbundet med at være momsregistreret. Du skal fx betale moms til SKAT flere gange om året, hvis du leverer et positivt resultat (som du meget gerne skulle gøre). Er du nået som langt i processen som selvstændig online, så kan du finde masser ressourcer om emnet på fx https://startvaekst.virk.dk/.

I forhold til opsigelse af fuldtidsjobbet er det meget individuelt, hvad der er det rigtige for en at gøre – og det er nærmest umuligt at komme med en universel vejledning til. Har du mange forpligtelser? Bolig, bil, kone og børn, ja så er det måske først, når man er helt sikker på, at tilværelsen som online freelancer kan dække disse behov, at man skal tage det store spring. Har du ingen eller få forpligtelser? Så skal du måske satse 100% tidligere, hvis det føles rigtigt for dig.

Men husk, at hvis du er vant til et fuldtidsjob med social omgang med kollegaer, så kan det måske være ensomt lige pludselig at være helt alene med sin egen virksomhed. Det er der dog også råd for, hvor rigtig mange bl.a. vælger at gøre brug af kontorfællesskaber (eller sågar flyverpladser, hvor du bare kommer engang i mellem). Tjek fx hvordan de gør det hos Den Fynske Spilfabrik i Årslev, som kunne være relevant for dig, hvis du bor på Fyn.

Det skal du gøre:

Dit valg er helt op til dig. Men lad dig ikke skræmme af momsregistreringer og fuldtidsjob – det hele kan være til at overkomme, hvis blot du er afklaret med dine valg.

STEP 8

– Udvid dit netværk og reach

Et stærkt netværk styrker dit brand som freelancer. Personlige anbefalinger er guld værd. Hvis en tidligere kunde anbefaler dig til en i deres netværk, som søger en til at udføre den service du tilbyder, har du god sandsynlighed for at starte et samarbejde med ham eller hende. Du er nemlig allerede her blevet ”forhåndsgodkendt” af en som din nye potentielle kunde stoler på. Det er derfor vigtigt, at du løbende arbejder på at udvide og vedligeholde dit netværk og dermed minde dine eksisterende kunder (og venner og bekendte) om at du stadig eksisterer.

Som online freelancer vil du typisk arbejde meget selvstændigt og det meste af din kommunikation vil foregå via mail, chat eller telefonsamtaler. Da du sidder meget ved din computer, er det nærliggende og bekvemt at udvide dit professionelle netværk via tjenester som LinkedIn (og det skal du også gøre). Det kan dog være en rigtig god idé også at komme ud og socialisere med folk i den virkelige verden. Det kan du fx gøre ved at deltage i workshops (som i øvrigt styrker dine kompetencer). Du kan også indgå i kontorfællesskaber med folk som laver det samme eller næsten det samme som dig. Du må ikke anse andre freelancere, der laver det samme som dig, som værende direkte konkurrenter. Det er langt bedre, hvis man kan hjælpe hinanden.

Der er forskellige tilgange til at udvide sit netværk. Du kan fx begynde at være aktiv på de mange forskellige medier der findes i dag (fx LinkedIn, Facebook-grupper og forums). Gør det til en vane at bruge 30 min. hver dag på enten at hjælpe folk hvis de har et spørgsmål, du kan svare på, eller brug tiden på at dele ud af din viden inden for dit område. Ved at være aktiv og deltage i debatterne, vil folk naturligt begynde at lægge mærke til dit navn. Du skal ikke lave direkte salg her. Du skal fokusere på at levere noget værdi til folk, som de bliver glade for og som kan bruges til noget. Med tiden vil du automatisk begynde at få henvendelser, fordi folk ved, at du ved, hvad du snakker om, og det sætter dig i en ekspertrolle. Denne rolle kan du bruge til at udvide dit netværk.

Det skal du gøre nu:

Overvej hvordan du kan udvide dit netværk. Hvis du allerede har et godt netværk, så tænk over hvordan du kan aktivere det.

STEP 9

– Keep learning (din vej til højere indkomst som freelancer)

Det er vigtigt, at du bliver ved med at udvikle dig inden for din niche. Jo dygtigere du bliver, og jo mere erfaring du får, jo mere kan du tillade dig at tage for dit arbejde. Det er klart at du helt naturligt får mere erfaring i takt med at du udfører opgaver, men det kan være en god idé at supplere med viden udefra. Så er du klar til fremtidens (forhåbentligt) mere krævende opgaver.

Det er individuelt hvordan man lærer bedst og i step 1 listede vi et par forskellige muligheder. Vi vil dog pointere, at der er et område hvor du især bør prioritere at lære, og det er på markedsføringsdelen. Markedsføring er vigtigt at mestre, når du skal skalere dit brand (det lærer du mere om i step 10). Et rigtigt godt sted at finde ressourcer er på GoLearn. Med GoLearn kommer du hele vejen rundt om emnet online markedsføring. Kurserne er godt struktureret og du kan tage dem i dit eget tempo, når det passer dig.

Udover at du skal udvikle dine kompetencer inden for markedsføring, skal du med tiden også begynde at overveje hvilke kompetencer du skal bruge for at udvide din forretning. Det kunne fx være at tage nogle kurser i digitale marketingstrategier, så du kan lære at lægge en strategi. Denne strategi kan du bruge til din egen markedsføring, men du kan også tilbyde dine kunder at hjælpe dem med deres markedsføring og efterfølgende sammensætte dit eget team af andre freelancere, som kan gøre arbejdet for dig. Du kan også overveje at blive bedre til emner som projekthåndtering, da du så kan blive bedre til at varetage og styre større projekter med flere involverede parter.

Det skal du gøre nu: 

Overvej hvilke forretningsmæssige kompetencer du skal bruge for at udvide din forretning. 

STEP 10

– Outsource dine freelance-opgaver til en billigere freelancer

Dette step er for dig, der aldrig stiller dig tilfreds. Altid er undervejs mod nye udfordringer og noget større. Men det er især også til dig, der kan se det sjove i at få andre til at udføre dit arbejde – og samtidig tjene penge på det! Og gerne mange flere penge end du ellers ville kunne nå at tjene, hvis du lavede freelance-arbejdet.

Metoden er relativ simpel, men det betyder dog ikke, at der ikke er ulemper og risici forbundet med det. Desuden vil det også være svært for dig at få succes med step 10, hvis ikke du allerede har gennemført de første 9 steps (men derfor kan du selvfølgelig godt læse med selvom du ikke allerede nået så langt, hvis du bare vil forberede dig på fremtiden). Den største indtjeningsmulighed ligger i dette step, så det kan helt sikkert være værd at stræbe efter.

I sin simpelhed: Få andre online freelancere, som er billigere end dig, til at lave dit arbejde. De sender en regning til dig – og du sender en endnu større regning til kunden. Det er smart, og det fungerer for RIGTIG mange online freelancere. Downside: Du har stadig ansvaret over for kunden, selvom det ikke er dig, der udfører arbejdet. Derfor skal du være meget kritisk med dit valg af freelancere, du outsourcer til. Det behøver selvfølgelig heller ikke være en freelancer: Det kan sagtens være et etableret bureau. Det store ”problem” er selvfølgelig, at du står til ansvar over for kunden i forhold til de resultater, som dine freelancere leverer. Der kan også være udfordringer med, at du bliver skåret ud af ligningen, hvis dine outsourcere ”stjæler” dine kunder, osv. Sådan er gamet – og det er sjældent et så stort problem, som man ville kunne frygte!

I dette step bevæger du dig fra udøvende online freelancer og bliver i højere grad arbejdsgiver i dit eget digitale bureau af freelancere. Og det kan blive rigtig sjovt økonomisk. Dit arbejde er så at sige nu blot at skaffe så meget arbejde som muligt.

Lyder det også rigtig sjovt i dine øre? Så hop til STEP 1 og kom i gang med tilværelsen som selvstændig – hvis du da ikke allerede er startet.

Kommentarer

1 Kommentar

  1. Tommy

    Tak fordi i hjalp mig i gang som online freelancer

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Om BlivOnlineFreelancer.dk

Denne hjemmeside er lavet af Alexander & Jacob fra markedsføringsbureauet Bukephalos Media ApS. Vi startede selv som selvstændige freelancere. Tilfældet ville, at vi stødte hovederne sammen og stiftede et bureau sammen. Det har vi ikke fortrudt! Pointen er, at vi har hands-on erfaring med freelance-tilværelsen, og hvis du har brug for et råd fra os, så er vi klar til at svare i kommentarfeltet.

Du skal være opmærksom på, at nogle links på dette site er affiliate-links. Det betyder, at vi kan modtage en lille kommision, hvis du foretager et køb gennem dem, som vi henviser til. Det bidrager til, at vi kan holde siden kørende. Og vi bliver glade, hvis du gør brug af vores links.

 

Cookie- og privatlivspolitik